Den gode kundeoplevelse
Den gode kundeoplevelse bygger på vores vision om at være det forsikringsselskab, som kunderne har mest tillid til. Derfor bestræber vi os på, at det skal være nemt og enkelt at være i kontakt med Codan. Om det så er for at blive kunde, anmelde en skade eller få rådgivning om at undgå skader. Helt konkret er den gode kundeoplevelse et internt kulturprogram, som opsætter en række principper og målsætninger for, hvordan vi skal servicere vores kunder.
Vi sætter kunderne først, overvåger kundetilfredsheden på tværs af vores brede vifte af kundekanaler og handler på feedback for at forbedre vores kunders oplevelse. Og vi kan altid blive bedre. Gøre processerne mere enkle. Vise kunden at vi tager udgangspunkt i deres situation og rådgive dem bedst muligt.