Indbrud og tyveri i bilen
Indbrud i biler er en uheldig realitet, som mange bilister står overfor. I mange tilfælde, skyldes tyveri fra bilen, at der er efterladt ting, som ligger og frister. Det tager kun 10
sekunder at smadre ruden og snuppe det. Gem alle fristelser i bagagerummet eller handskerummet. Udgå indbrud og tyveri i bilen, vi giver dig gode råd til hvilke forholdsregler du kan tage dig, samt hvordan du er bedst dækket ind hvis uheldet skulle ske.
6 råd til hvad du kan gøre for at undgå tyveri fra bilen
At beskytte din bil mod tyveri handler ikke kun om at sikre dine ejendele, men også om at bevare din ro i sindet. Mange tror, at 'det sker ikke for mig', men tyverier sker oftest, når man mindst forventer det – også i de øjeblikke, hvor man tror, man er 'bare lige væk'. Derfor er det afgørende at være på vagt og træffe kloge valg, hver eneste gang du forlader din bil, selv for et kort øjeblik. Her får du vores 6 simple råd til hvordan du kan undgå tyveri i bilen:
- Lås bilen
- Luk alle vinduer helt til - husk trækrude og soltag
- Lås bagagerummet
- Efterlad ikke noget i kabinen, der kan friste (mobiltelefon, taske, bærbar pc, shopping poser eller pakker)
- Brug bagagerummet til opbevaring, hvis du skal efterlade værdigenstande i bilen
- Tag evt. løstmonteret GPS med dig, eller læg den i bagagerum. Gem også holderen.