Få styr på de vigtigste begreber inden for onlinesikkerhed
Det en fordel at føle sig hjemme i de mange mere eller mindre komplekse begreber, som knytter sig til online sikkerhed. På den måde kan du bedst begå dig i IT-junglen og beskytte dig selv og din familie.
Vi har samlet en lille oversigt med forklaringer af de vigtigste begreber:
Backdoor (bagdør)
Et værktøj, som hackere installerer på fx en tablet eller computer for at få lettere adgang til dens system og komme uden om de sikkerhedsmekanismer, det er beskyttet med.
Hacker
En person, som tilegner sig adgang til en anden persons eller organisations data eller IT-system imod dennes vilje eller tilladelse.
Malware
En fællesbetegnelse for skadelig software (fx computervirus).
Phishing
Når hackere sender en mail eller sms, som ser ud til at komme fra et legitimt firma, hvor hackeren forsøger at narre dig til at trykke på et link og indtaste personlige oplysninger.
Social Engineering
En måde at tilegne sig adgang til personlige oplysninger eller data via manipulation, som ikke i sig selv er digital. Fx løgn, trusler, afpresning eller at udgive sig for at være en anden.
Spam
En mail eller notifikation på sociale medier, som ikke er legitim, og hvis formål er på den ene eller anden måde at narre dig og inficere dit system.
Trojan horse (trojansk hest)
Et IT-program, som fremstår legitimt, men som også har en skadelig funktion, som på den ene eller anden måde inficerer dit system, fx ved at installere en backdoor.
Virus
En form for skadelig software, som inficerer din computers system og herefter kopierer sig selv og spredes til andre computere og systemer af en hacker.
Worm
En form for skadelig software, som langt hen ad vejen minder om en virus. Modsat en virus behøver en worm ikke at blive styret af en hacker. Forskellen er måden, hvorpå de spreder sig. En worm kopierer også sig selv, men spredes automatisk ved at udnytte forskellige netværks svage punkter.