Din bilforsikring udgøres af en lovpligtig ansvarsforsikring og eventuelt også en kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen gælder i følgende lande:
- Alle EU-lande, Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien
- Albanien, Aserbajdsjan, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
Du kan frit køre i førstnævnte gruppe af lande, så længe der sidder en gyldig dansk nummerplade på din bil, og du har en ansvarsforsikring i Danmark. Sidstnævnte gruppe af lande kræver, at du medbringer dit såkaldte grønne kort, der er beviset på, at din bil er ansvarsforsikret. Kosovo accepterer ikke det grønne kort og du skal derfor købe en ansvarsforsikring ved grænsen.
Kaskoforsikringen gælder i:
- Europa
- Israel
- Marokko
- Rusland indtil Uralbjergene
- Tunesien
- Tyrkiet
- Iran
Kaskoskader dækkes på samme måde i udlandet som i Danmark. En bilforsikring med kasko giver dig endvidere ret til vejhjælp i udlandet via SOS International. Du skal ikke længere benytte det såkaldte røde kort, men blot oplyse din bils registreringsnummer, når du ringer til SOS International på telefon +45 70 10 50 52. Telefonen er døgnåben.
Husk, at du skal medbringe bilens originale registreringsattest, når du kører i udlandet – en fotokopi er ikke god nok. Hvis du lejer en bil i udlandet, følger registreringsattesten med bilen, men det er dit ansvar, at den ligger i bilen, hvis en myndighed beder dig om at fremvise den.
Vi har samlet en række gode råd til kør-selv ferie til udlandet. Læs mere om, hvordan I får den bedste kør-selv ferie i udlandet her.
Se også vores huskeliste til kør-selv ferien