Gode råd på rejser til Italien
Udover de særlige restriktioner anbefaler Udenrigsministeriet, at du er særlig opmærksom på trick-, lomme- og tasketyveri i flere af Italiens storbyer. Du bør altid være ekstra opmærksom, når du færdes i større byer. Det gælder især, når du kører med offentlig transport. Skal du til Napoli, bør du i særdeleshed være opmærksom på tyveri og røveri, da Napoli lider under højere kriminalitet end andre store byer i Italien.
Har du planer om kør-selv-ferie til Italien, er det en god ide at gemme ejendele af værdi, da biler med udenlandske nummerplader ofte udsættes for indbrud. Derudover er udlejningsbiler i højere grad udsat for tricktyveri, hvilket du bør være opmærksom på, såfremt du lejer en bil i Italien.
Orienter dig yderligere på Udenrigsministeriet hjemmeside her