Er min bilforsikring trådt i kraft?

Hvis du valgte Codan som dit forsikringsselskab, da du omregistrerede din bil, vil du altid have den lovpligtige ansvarsdækning på din bil hos os og derfor være forsikret på den del. 

Har du været i kontakt med os, og valgt flere dækninger, vil du også have dem, selvom du ikke har modtaget din police endnu. Vi sender dig en bekræftelse på de dækninger, vi har aftalt. Den sender vi så snart vi kender dit registreringsnummer (nummerpladens nummer).  

Du kan også logge på Mit Codan og se, hvilke forsikringer du har og om de er i kraft eller afventer. 
 
Har du ikke været i kontakt med os endnu, er det vigtigt, at du giver os besked, hvis du skal have andre dækninger på din bil, end den lovpligtige ansvarsforsikring. 

Jeg kan ikke se min bilforsikring på min oversigt på Mit Codan 

Hvis din bil ikke fremgår på oversigten, over dine forsikringer på Mit Codan, kan det være, at det er fordi bilen ikke er registreret i dit navn. Bilforsikringen er knyttet til den person, som er registreret som bruger hos SKAT i forbindelse med indregistreringen. Det er kun den person, som på Mit Codan kan se bilforsikringen.  

Hvis din bil endnu ikke er registreret hos SKAT med dig som ejer kan du se forsikringen på Mit Codan – men med et mærkat om, at den afventer – i dette tilfælde SKATs behandling. 

Hvornår får jeg en bekræftelse på, at I har forsikret min bil? 

Vi sender typisk et bekræftelsesbrev kort tid efter, at du har accepteret et tilbud hos os. Bekræftelsen sender vi uanset om du har indregistreret bilen til os og skal bruge forsikringen med det samme, eller om vi først skal opsige den hos et andet forsikringsselskab.

Ud over bekræftelsen, får du også en police, som er dit endegyldige bevis på, hvordan din bil er forsikret. Både i policen og i bekræftelsesbrevet, kan du se hvilke dækninger du har valgt og den pris som er aftalt.