Min ægtefælle er ikke med på bilforsikringen, og vi kører begge bilen
Bilforsikringen er knyttet til den person, som er registreret som bruger hos SKAT i forbindelse med indregistreringen. Det er kun den person, som kan se bilforsikringen på Mit Codan.
Din ægtefælle eller samlever må gerne køre i bilen og forsikringen dækker også dem, hvis der sker en skade. Du må også gerne låne din bil ud til andre lejlighedsvist, hvis behovet opstår. Du skal ikke betale ekstra præmie for at låne din bil ud, men du skal dog være opmærksom på visse ting.
Hvad skal du være opmærksom på?
Låner du din bil ud ofte, er det en god idé at ringe til os. Så kan vi hjælpe med at vurdere, om forsikringen stadig er korrekt. Det er vigtigt, at forsikringen er registreret med den rigtige bruger. På den måde undgår du, at der laves nedslag i en eventuel skadeserstatning.
Du skal også være opmærksom på, at hvis du låner bilen ud til en person, som er under 26 år, bliver din selvrisiko forhøjet medmindre du har valgt en højere selvrisiko. Det gælder ikke, hvis du selv er under 26 år, og låner din bil ud til en anden, som er under 26 år.